Hvem mig?
Intelligens
Jeg er ret intelligent.
Det har bestemt ikke været en hjælp for mig i min opvækst, jeg har derimod oplevet alle forbandelserne i forbindelse med det: Svært ved at finde venner; svært ved at gøre mig forståelig overfor kammerater; mobning, isolation og ensomhed.

Kreativitet
Jeg har svært ved at stoppe min hjerne, hvilket betyder, at den
(uafhængigt af hvad jeg ellers laver)
konstant kværner løs på mellem 1 og 1000 problemer samtidig.
Det giver tit problemer med at fokusere, men til gengæld; når fokus er der, så kan jeg lave nogle ret geniale ting - hvis jeg selv skal sige det. Ting, som andre slet ikke havde tænkt over, kunne lade sig gøre.

JobIndex' typeprofil
Jeg har flere gange taget testen
"JobIndex Typetest" (på facebook).
Testen er baseret på det amerikanske Myers Brigg Type Indicator (MBTI) system, som igen er delvis baseret på Jungs personlighedsteorier.
Jeg er egentlig lidt loren ved den; Jeg synes nemlig, den er for rigid.
Men jeg tog den for at have noget at hæfte ved mine jobansøgninger. Den kan give et fingerpraj; men ligefrem at basere et indsatsområde eller en uddannelse på den er overdrevet.
Det her er score-skemaet fra sidste gang, jeg tog den (marts 2012):

Afkodning
-
Extrovert kontra
Introvert parret
(øverst).
Jeg er enig. Dog undrer det mig, at den ikke boner kraftigere ud til I-siden. -
Vurderende (dømmende)
kontra Opfattende parret
(nederst).
(Hvorfor er den nederst??
Den burde være andenøverst,
fordi den bestemmer,
hvordan de to sidste punkter
skal læses.)
Det er nok rigtigt. I hvert fald kan jeg godt lide at holde mange muligheder åbne så længe som muligt.
Det betyder så angiveligt også, at der skal lægges mere vægt på mit Sansning/Intuition par end på mit Tænkning/Følen par. -
Sansning kontra
Intuition parret
(andenøverst).
Pas. Jeg ved ikke om det er rigtigt; og udsvinget er heller ikke fantastisk overbevisende. Men det er åbenbart vigtigt; dét peger mit Vurderende/Opfattende par på... -
Tænkning kontra
Følen parret (tredieøverst).
Det skulle være det mindst vigtigste par. Her er udsvinget endnu svagere; og et par gange, hvor jeg har taget testen, har den været svuppet over til den anden side.
Det giver følgende to bud på min personlighedstype:
"Håndværker" ISTP: "Fokus på at finde den logiske måde at få tingene gjort på" ![]() |
"Kunstner" ISFP: "Fokus på at drage omsorg for andre mennesker" ![]() |
Jeg tror egentlig, de begge rammer nogenlunde på, hvordan jeg er.
Og hvilken af de to, der passer bedst, kommer nok mest an på, hvilket humør jeg er i, den dag jeg tager testen.
Men sådan er det jo med horoskoper: Det meste passer på én, uanset hvad stjernetegn man er...
Men jeg kan dog skrive under på, at jeg ikke er en alphahan/ledertype (ENTJ), og det er nok ikke tilfældigt, at en af de typer, jeg bonner ud med, nemlig kunstneren (ISFP) præcis er dén types diamentrale modsætning.
Læringsstile
Læringsstile er endnu en ting, som jeg har rodet med
for at kunne lægge et eller andet ved mine ansøgninger
og gøre HR-folkene glade.
Jeg synes dog, der lugter endnu mere af humbug her, end der gør i MBTI-verdenen.
Der var fx en test, der påstod, at jeg ville lære godt ved at spille skuespil/rollespil. Men det bryder jeg mig overhovedet ikke om.
Der er ikke nogen ensartet standard på området, og det ikke er en eksakt videnskab. Derfor er kategorierne lidt mudrede, og det er svært at skelne entydigt mellem dem. Jeg synes også, at flere af kategorierne er for "brede", dvs at man blander ting sammen.
Kort sagt, så fatter jeg ikke helt modellen :) Det virker som om, man har lavet kasser bare for at lave kasser.
Men lad nu det ligge! Jeg har prøvet at putte mig selv i kasser:
Så alt i alt er jeg
en auditiv og auditiv-digital kinæstetiker;
som hverken kan eller vil danse.
Jeg synes dog, der lugter endnu mere af humbug her, end der gør i MBTI-verdenen.
Der var fx en test, der påstod, at jeg ville lære godt ved at spille skuespil/rollespil. Men det bryder jeg mig overhovedet ikke om.
Der er ikke nogen ensartet standard på området, og det ikke er en eksakt videnskab. Derfor er kategorierne lidt mudrede, og det er svært at skelne entydigt mellem dem. Jeg synes også, at flere af kategorierne er for "brede", dvs at man blander ting sammen.
Kort sagt, så fatter jeg ikke helt modellen :) Det virker som om, man har lavet kasser bare for at lave kasser.
Men lad nu det ligge! Jeg har prøvet at putte mig selv i kasser:
Visuel | ||
![]() |
Med ét ord: Nej. Jeg bliver træt i hovedet og forvirret af PowerPoint shows; jeg oplever, at jeg har problemer med at se dét, som andre peger ud for mig; jeg kan ikke se ting for mig (visualisere); jeg kan fare vild alle steder (selv steder, jeg burde kende udenad); og malerier og kunst siger mig sjældent noget... med mindre jeg kan finde et eller andet mønster i det, altså ;-) Billederne her på siden er ikke sat ind for min skyld; jeg ville have haft det fint med ren tekst. Og skulle du synes, farverne ser underlige ud, så er det ganske givet rigtigt; mine øjne er ikke farveblinde, men min hjerne er vist nok! | |
Auditiv | ||
![]() |
Med ét ord: Ja. Jeg lever og ånder lyde. Selvom det ville være pokkers upraktisk, så ville jeg hellere undvære mit syn end musik. Alting kan starte min hjerne på en sang: Det kan være en sætning; en tilfældig lyd; en dør der knirker; en fugl, der gør at jeg fløjter en apropos-sang. Jeg har altid en sang spillende i hovedet; og jeg har en utrolig god hukommelse for musik. Jeg kan pludselig en dag komme i tanker om en melodi, jeg har hørt én gang som barn; jeg kan huske cirka hvor gammel, jeg var, og præcis hvilke omstændigheder der var ved oplevelsen. (Og takket være google/youtube kan jeg nu finde den frem og opdage, hvem der egentlig lavede den :-D ) Jeg nyder også at lytte til lydbøger; især engelske. Andre dage kan jeg ikke klare lyde overhovedet. Det lyder paradoksalt, men det hænger sammen med, at alle lyde går direkte ind i mit hovede, og hvis min koncentration er svækket, så kan jeg ikke håndtere det. Jeg kan også slå fuldstændig fra, bevidst eller ubevidst, når der er nogen, der læser noget op for mig eller forsøger at forklare mig noget. Særligt lyse kvindestemmer (lærere/forelæsere) har jeg det af en eller anden grund svært med. | |
Kinæstetisk | ||
![]() |
Med ét ord: Øh? Det er en alt for bred kategori, fordi den både omfatter krop, følelser og hænder. Krop: Jeg har et decideret kejtet forhold til min krop (sport? hvad er det?). Jeg kan ikke danse, og jeg kan ikke fordrage at skulle spille rollespil og skuespil. Følelser: Mavefornemmelser; hvordan tings overflade m.m. er - det kan jeg huske. Ved at se på andre, ved jeg, hvordan de har det; og jeg kan genkalde følelser, jeg havde for flere år siden. Hænder: Jeg skal helst skille ting ad / samle dem igen for at forstå dem. Jeg er "rørebarn" (pilfinger). Når jeg skal finde vej, er jeg nødt til at forestille mig vejenes indgreb i hinanden; hvor de mødes; hvordan de vrider sig, etc. (det kan være meget omfattende! derfor farer jeg som regel vild). | |
Auditiv-digital | ||
![]() |
Det her er en af de mest underligt navngivne
kategorier overhovedet, inden for,
ja.. alt! Bortset fra dét: Ja. Jeg er en grubler; og hvis noget optager mig, kan jeg gå med det i hovedet døgn, måneder eller år. Jeg elsker logik og nonsens. Jeg er vild med ord; deres betydning, historie og udtale. Hvis jeg har travlt og skal skrive noget, stiger LIX-tallet gevaldigt (så jeg forsøger altid at hive LIXene ud af mine tekster; jeg efterredigerer meget!) Jeg opsamler automatisk - og ganske uden at ville det - så meget ubrugelig paratviden, at jeg nogle gange bliver helt bekymret for, om der kan blive ved med at være plads. Jeg kan godt lære og huske ting ved bare at tænke ekstra grundigt over dem; men hvis jeg skal være sikker, så skal jeg sige dem højt (dvs jeg er mere auditiv). | |
2015-09-15